THE BLUE HAZE
Hvorfor er Blue Mountains blå? Videnskaben bag disen
Klippen er ikke blå, og det er træerne heller ikke — hvordan eukalyptusolie, fin dis og lysspredningsfysik giver Blue Mountains deres navn set fra afstand.
Se ture til Blue Mountains på GetYourGuide ↗Det er ikke klippen, der er blå
På nært hold ligner Blue Mountains enhver anden eukalyptusskov — gråbrun sandsten, grøngråt løv, almindeligt dagslys. Det blå viser sig først på afstand, når man ser ud over en dal eller langs en bjergkam mod bakker, der ligger kilometer væk, og farven bliver dybere, jo længere væk kammen ligger. Denne afhængighed af afstanden er det første fingerpeg om, at farven ikke er en egenskab ved klippen eller træerne selv, men ved noget, der sker i luften mellem beskueren og udsigten — en ægte optisk effekt, der lægger sig over landskabet, snarere end et spil af lyset på klippens faktiske overfladefarve.
Eukalyptusolie bliver til en fin tåge
Eukalyptustræer, som dominerer skoven over hele plateauet, frigiver flygtige olier — terpener — fra deres blade, især i varmt vejr. Disse flygtige forbindelser udsendes i store mængder over en skov af denne størrelse og menes at danne de fine partikler, der spreder lyset. Kombineret med almindeligt støv og vanddamp danner denne aerosol en tynd dis, der hænger over hele det eukalyptusdækkede landskab. Det er denne dis, ikke klippen eller bladene, der står for den egentlige farvning af den fjerne udsigt, og den er til stede i en vis styrke næsten hver dag og bliver tættere i varmen.
Hvorfor spredt lys bliver blåt
Farveeffekten menes at stamme fra Mie-spredning fra fine partikler i luften, hvilket giver fjerne bjergkæder deres blågrå tone. Sollys indeholder hele det synlige spektrum, men når det rammer meget små partikler — hvad enten det er luftmolekyler højt oppe i atmosfæren eller eukalyptusoliedråber i bjergdisen — spredes kortere blå bølgelængder langt lettere end de længere røde og gule. Over den korte afstand mellem dit øje og et træ i nærheden er der for lidt dis til, at effekten gør sig gældende, men når man ser flere kilometer over en dal, ser man gennem en langt større dybde af denne spredende dis, så mere blåt lys når dit øje i forhold til andre farver, og kammen synes at skifte mod blåt.
Hvorfor effekten vokser med afstanden
Det er derfor, effekten næsten ikke er synlig på et træ i nærheden, men umiskendelig på en kam på den anden side af Jamison Valley: spredningen akkumuleres med den mængde dis, lyset skal passere gennem. Et tæt påliggende objekt ses mest ved lys, der slet ikke har rejst gennem ret meget dis, så det beholder sin sande farve, mens en fjern kam næsten udelukkende ses gennem det spredte, blåforskudte lys. Læg flere bjergkamme i forskellige afstande oven på hinanden, som man kan fra udsigtspunkter som Echo Point eller Govetts Leap, og hver efterfølgende kam ser ofte en smule blegere og mere diset blå ud end den foran — en synlig gradient snarere end én ensartet farve.
Ikke unikt, men usædvanligt stærkt her
Blue Mountains har ikke opfundet denne effekt — enhver tilstrækkeligt stor eukalyptusskov kan frembringe en version af den, og tilsvarende disede bjergkæder rapporteres andre steder i Australiens eukalyptuslandskab. Det, der gør Blue Mountains til et særligt stærkt eksempel, er kombinationen af en tæt, næsten sammenhængende eukalyptuskrone over et stort plateau med dramatisk sandstenstopografi — dybe kløfter og lange sigtelinjer over dalе som Jamison — der lader dig faktisk se disen arbejde over virkelig afstand. Fladere, mere opsplittet eukalyptuslandskab andre steder byder ikke på de samme ubrudte udsigter, der skal til for at bemærke effekten lige så tydeligt.
Where to see it clearly
Ethvert udsigtspunkt med frit udsyn over en dal på flere kilometer eller mere vil på de fleste dage vise effekten, og den er tendentielt mere udtalt i eftermiddagens varme end tidligt om morgenen, da varme er en del af det, der driver eukalyptusolien ud i luften. Echo Point over Jamison Valley er det mest kendte sted, men Govetts Leap og Evans Lookout nær Blackheath med udsigt over Grose Valley anses bredt for at vise den blå dis mindst lige så levende, ofte med færre mennesker om udsigten. Medbring kikkert, hvis du vil følge farveskiftet hen over flere bjergkamme i træk frem for blot den nærmeste.